SAM Productions søger jurist

Vores film- og tv-serieprojekter er i rivende udvikling, og vi har brug for en jurist på SAM Productions. SAM blev stiftet i 2014 af Søren Sveistrup, Adam Price og Meta Louise Foldager Sørensen i samarbejde med franske Studiocanal. Hos SAM bliver du en del af en virksomhed, som med udgangspunkt i det skandinaviske, kreative talent skaber, udvikler og producerer serie-fiktion til både det nordiske og internationale marked. SAM har kontor i Lille Strandstræde sammen med selskaberne Meta Film og A&M Productions, og som medarbejder hos SAM bliver du derfor en del af en større gruppe af dedikerede medarbejdere, der foruden serie-fiktion producerer både spillefilm, TV-programmer og dokumentar. SAM har indenfor de seneste år produceret serier til både TV2, DR, Netflix, Nent og Discovery, herunder Ragnarok, Kastanjemanden, Friheden, Gidseltagningen, Oda Omvendt og Borgen.

 

Dit job

Som jurist hos SAM bliver du tilknyttet vores juridiske afdeling, og du vil komme til at arbejde med alsidige juridiske opgaver indenfor tv- og filmproduktion til både ind- og udland. Du vil i dit arbejde skulle bistå både SAM Productions, Meta Film og A&M Productions. Du vil være med til at udarbejde og forhandle finansieringsaftaler og rettighedsaftaler og forestå løbende rådgivning i forbindelse med disse.  Du vil også skulle arbejde tæt sammen med vores produktionsafdeling og vores producere og støtte vores mange produktioner ved at udarbejde projektspecifikke skabeloner og guidelines, samt rådgive i juridiske spørgsmål, herunder om rettigheder, clearing, musik, kreditering, overenskomster, ansættelse, m.m.

 

Din profil

  • Du er jurist, gerne med erfaring fra film- og tv-branchen.
  • Du er fleksibel og serviceminded og arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og effektivt, mens du bevarer en høj grad af grundighed og kvalitet i dit arbejde.
  • Du kan rådgive og samarbejde i alle dele og på alle niveauer af virksomheden.
  • Du behersker både mundtligt og skriftligt dansk og engelsk på højt niveau.

 

Vi tilbyder

  • Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med mange kontaktflader både lokalt og internationalt, og gode muligheder for at udvikle dine kompetencer.
  • Du bliver en del af et levende hus med en god tone og en arbejdsplads, hvor der er et højt arbejdsflow, men også plads til at være der for hinanden.
    Stillingen er en fuldtidsstilling.
  • Vi tilbyder løn efter kvalifikationer.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Office & HR Manager, Rose Adel Brunbech, på +45 26 46 67 46. Og ellers er du meget velkommen til at sende din ansøgning direkte til rose@samproductions.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt og senest den 10. januar 2021.