SAM Productions søger producerassistent til finansieringsafdelingen

Vores film- og tv-serieprojekter er i rivende udvikling, og vi har brug for en ny kollega på SAM Productions til at hjælpe med vores finansieringsarbejde på film og TVserier. Hvis du mener, at du har rette erfaring og har lyst til at få (mere) indblik og hands on erfaring med finansiering af danske og internationale spillefilm og tv-serier, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi leder efter dig, der har brancheerfaring, er vant i excel/sheets og er øvet i engelsk i både skrift og tale. Vi ønsker os desuden, at du har sans for finansiering og er god til at skabe overblik og struktur i en travl hverdag med mange forskellige projekter og kollegaer.

 

OPGAVER OG ANSVARSOMRÅDER

Som producerassistent i finansieringsafdelingen vil du i samarbejde med vores finansieringsafdeling være den centrale funktion, som har styr på alt omkring finansieringsprocesser, herunder overblik, koordinering, deadlines, kontrakter og meget andet.

Du kommer til at deltage i planlægnings- og strategimøder, styre mødestruktur og agenda, hjælpe med at lave ansøgninger og salgsopgørelser, arkivere og sortere dokumenter og meget andet ad hoc. Du kommer også til at deltage i møder med investorer, distributører, broadcaster, vores advokater, producere og andre gode kollegaer.

 

Om SAM Productions

SAM blev stiftet i 2014 af Søren Sveistrup, Adam Price og Meta Louise Foldager Sørensen i samarbejde med franske Studiocanal. Hos SAM bliver du en del af en virksomhed, som med udgangspunkt i det skandinaviske kreative talent finder, udvikler og producerer TV-serieprojekter til både børn og voksne og til det skandinaviske og internationale marked. Du kommer dermed til at have en bred kontaktflade med både den nationale og internationale tv-branche, da SAM har samarbejder i både Danmark, Skandinavien, Europa og resten af verden.

 

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning hurtigst muligt inden den 21.01.2021 til rose@samproductions.dk. Vi vil løbende indkalde rette kandidater til samtale.