SAM søger økonomichef


Alsidig og erfaren økonomichef med stort overblik og mod på kreativ branche i fuld vækst

Da vores nuværende økonomichef har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en ny alsidig og hands-on økonomichef til at overtage stillingen. Så har du mod på at prøve kræfter med et bredt økonomiansvar i en kreativ branche hvor udvikling er nøgleordet, så er stillingen som økonomichef måske noget for dig.

SAM
SAM blev stiftet i 2014 af Søren Sveistrup, Adam Price og Meta Louise Foldager Sørensen i samarbejde med det franske medieselskab Studiocanal og dækker i dag over tre selskaber, SAM Productions, Meta Film og AM Productions. Hos SAM  bliver du en del af en virksomhed i rivende vækst, som med udgangspunkt i det skandinaviske kreative talent finder, udvikler og producerer TV-serier og film til det skandinaviske og internationale marked. Du kommer dermed til at have en bred kontaktflade med både den nationale og internationale fiktions- og TV-branche, da SAM har samarbejder i både Danmark, Skandinavien, Europa og resten af verden.

Jobbet
Som økonomichef vil du få det overordnede ansvar for økonomifunktionen i virksomheden. Du skal fungere som tæt sparringspartner for CEO, hvor du med en høj viden indenfor dit felt, aktivt understøtter og bidrager til virksomhedens vækst og omkostningsfokus. Ligeledes vil du løbende skulle supportere og sparre med virksomhedens øvrige ledende medarbejdere omkring økonomiske og finansielle aktiviteter, ligesom du forventes at sikre et opdateret overblik over virksomhedens økonomi, likviditet og ressourcer. Du vil have et stort ansvarsområde med en bred vifte af arbejdsopgaver. Det forventes derfor, at du ikke er bleg for både at håndtere hands-on discipliner som budgettering, forecasts og cashflow, samtidig med at du skal kunne agere leder og bidrage med væsentlige input og derved positivt påvirke beslutningsgrundlaget for virksomhedens ledelse.

Som økonomichef bliver du chef for et team på to medarbejdere der i samarbejde med eksternt bogholderi løser den løbende drift.

Arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Ledelse og business management
  • Årsregnskaber og budgetter
  • Periode- og månedsrapportering
  • Likviditetsstyring
  • Support og opfølgning på budgetter, regnskaber, cashflow, projektfinansiering 
  • Betalingsgodkendelser
  • Løbende optimering af interne processer og forretningsgange samt kommunikation af økonomiprocedurer
  • Kontakt til pengeinstitutter, revisor, bogholdere, forsikring, advokater, SKAT mv.
  • Samarbejde med selskabets eksterne økonomiservice/Bogholderi
  • Bistå COO/administrationen i HR-relaterede forhold i virksomheden.

I stillingen refererer du direkte til virksomhedens administrerende direktør.

Din baggrund og kvalifikationer:

  • Min. 5-10 års relevant erhvervserfaring med økonomistyring
  • Du har gennemført en relevant økonomisk uddannelse som HA, HD, Cand. merc. eller lign.
  • Du har erfaring med optimering og overvågning af økonomiske processer
  • Du sætter en ære i at agere sparringspartner til forretningen og ledelsen
  • Du kan arbejde selvstændig og er god til at strukturere egne arbejdsopgaver
  • Du er dygtig til at formidle økonomi, så det er let forståeligt
  • Du er serviceminded og kan godt lide at supportere virksomhedens øvrige ledelsesfunktioner
  • Du kan se dig selv indgå i kreativt, ungt og dynamisk miljø
  • Erfaring fra film- og tv-branchen er en fordel, men ikke et krav.

Ansøgning

Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgningsfristen er den 24.10.2021, og der vil løbende blive afholdt interviews. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Rose Adel Brunbech på tlf. 26466746 eller mail rose@samproductions.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV via mail rose@samproductions.dk