SAM SØGER PRAKTIKANTER TIL EFTERÅRET 2024

Har du mod på at træde helt ind i maskinrummet som producerassistent og har du lyst til at lære hvordan man udvikler og producerer TV-serier til ind- og udland? Så kunne en praktikplads hos SAM være lige noget for dig.
SAM Productions ApS, i daglig tale SAM, søger et hold ambitiøse praktikanter til efteråret 2024. Vi søger praktikanter til udviklingsafdelingen, hvor fokus er på læsning, research og salgsmateriale, samt til vores producer teams, hvor fokus er at tage projekterne videre fra udvikling og ind i produktion.

 

Om SAM

SAM blev stiftet i 2014 af Søren Sveistrup (Kastanjemanden, Forbrydelsen) Adam Price (Borgen, Herrens Veje) og Meta Louise Foldager Sørensen (En Kongelig Affære) i samarbejde med franske Studiocanal. SAM’s serier spænder vidt – fra store danske dramaserier som Borgen og Herrens Veje, til internationale produktioner, såsom Ragnarok til Netflix og den prisbelønnede satireserie Orkestret til DR. Vi har flere spændende projekter i støbeskeen, som du kan få lov at følge undervejs i dit praktikforløb. Hos SAM bliver du en del af en virksomhed, som med udgangspunkt i det skandinaviske kreative talent skaber, udvikler og producerer TV-serier (fiktion) til det skandinaviske og det internationale marked. Vi samarbejder med nogle af de største kunder og broadcastere i branchen, og som praktikant i huset, vil du få et unikt indblik i de processer der ligger bag produktionen af ambitiøse TV-serier af allerhøjeste kvalitet.

 

Forventninger

løbet af dit praktikforløb vil du blive en del af et team og du vil følge én eller flere producere i arbejdet med at udvikle og producere TV-serier. Du vil fra dag ét få tildelt ansvar, og vi forventer derfor, at du har lyst til og mod på at tage ansvaret på dig. Du er desuden proaktiv i din tilgang til løse opgaver, du kan tænke selvstændigt, er initiativrig og elsker at få tingene til at ske og bolden til at rulle. Du har desuden en stor appetit for TV-serier og film og følger interesseret med i både det danske og internationale kulturliv generelt. Omvendt står vi klar med sparring og vejledning, så du lærer at begå dig i producerfaget. Du kommer til at få en bred kontaktflade med både den nationale og internationale film- og TV-branche. Vi forventer, at du både taler og skriver et velformuleret og letforståeligt dansk og engelsk. Du forventes desuden at være servicemindet og indforstået med, at assistere husets og afdelingernes daglige drift.

 

Praktikant til udviklingsafdelingen

SAMs udviklingsafdeling søger et skarpt og kreativt hoved som elsker at dykke ned i kreativt materiale af forskellig art, og som effektivt kan fordøje større mængder tekst, f.eks. bøger og manuskripter. Du er en stærk formidler og flydende i skrift og tale på både dansk og engelsk, og du er grundig og nysgerrig af natur. Du skal bl.a. være med til at vurdere indkomne projekter med henblik på evt. filmatisering, alt sammen i tæt samarbejde med vores udviklingsproducere. I udviklingsafdelingen vil du bl.a. få prøvet kræfter med følgende opgaver:

● Redigering og korrekturlæsning af materiale på vores egne TV-serie projekter – det er alt fra større manuskripter til synopser, treatments og projektpræsentationer

● Research af alt mellem himmel og jord!

● Læsning og vurdering af projekter, ideer og pitches til filmatisering

● Udformning skriftligt ansøgningsmateriale til bl.a. DFI

● Fremstilling af skriftlige og grafiske salgspræsentationer til nye TV-serier til broadcastere m.fl.

● Udarbejdelse af manus – og produktionsplaner

Du er ambitiøs og interesseret i at lære om de forskellige facetter af branchen, især inden for udvikling af TV-serier, hvor du vil blive tilknyttet ét eller flere projekter i udvikling. Du vil desuden få mulighed for at assistere med udvikling af spillefilm under vores søsterselskab Meta Film.

 

Praktikant til SAMs producer teams

Til vores team af producere søger vi en struktureret og selvstændig producerassistent som er klar på at følge producerens arbejde med at producere TV-serier og film. Din vigtigste opgave som producerassistent bliver derfor at være med til at skabe det optimale udgangspunkt for at dét arbejde kan finde sted og fungere uden problemer. Det kræver, at du kan holde hovedet koldt og prioritere dine opgaver, enten om du sidder på kontoret, koordinerer castings eller står på set. Arbejdsopgaver kan bl.a. være:

● Udarbejde ansøgninger til filmstøtte

● Opdatere budgetter mv.

● Gennemlæse og rette kontrakter til evt. i samarbejde med vores juridiske konsulent

● Koordinere møder, rejser og kalendere for producer, kreative og evt. produktionsfolk

● Assistere producer, forfatterteams, line producer og produktionsleder i planlægningsfasen af produktionen

● Evt. assistere på produktion

● Koordinere mindre post-produktionsopgaver

Du trives med en bred kontaktflade og elsker at være den faste tovholder.

 

Det praktiske

For at indgå som praktikant i et praktikforløb hos SAM skal du være under uddannelse (f.eks. universitetsstuderende). Praktikforløbet skal derfor være meritgivende og en godkendt del af dit uddannelsesforløb. Praktikforløbet er ulønnet, og du er derfor SU-berettiget og må herudover hverken modtage dagpenge, kontanthjælp eller anden overførselsindkomst. Som en del af dit praktikforløb indgår du i en række oplæg som vores praktikkoordinator arrangerer med nøglepersoner fra virksomheden eller branchen, der belyser værdikæden for film og – tv-serier (fra udvikling til finansiering, jura, greenlight, produktion, post-produktion). Du vil undervejs i dit praktikforløb også modtage sparring, trivselssamtale og evaluering med både din producer og praktikkoordinator. Vi har ikke mulighed for at tilbyde praktikforløb for skolepraktikanter (8-9. klasse), FTP elever eller virksomhedspraktik for dagpengemodtagere.

 

Tid & sted

Praktikforløbet starter i uge 32, mandag 5. august 2024 og løber indtil december 2024 men kan tilpasses dit studie. Praktikforløbet er fuldtid, 37 timer om ugen, og kontortiden er som udgangspunkt fra 09-17. SAM Productions har adresse i Lille Strandstræde 20C, 2.-5. sal, 1254 København K lige ved solrige Nyhavn og Kongens Nytorv metrostation. Vi deler kontor med vores gode venner hos Meta Film (filmproduktionsselskab) og A&M Productions (tv-produktionsselskab).

 

Ansøgning

Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV til praktikkoordinator Tina Hedegaard på praktikant@samproductions.dk senest 15.april 2024. Marker i emnefeltet om det er til udvikling eller producerteam du søger plads ved. Vi holder løbende samtaler. Vi indkalder løbende til samtale så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted hurtigst muligt.